tirsdag den 5. november 2013

Så kom strikkelysten tilbage

Undskyldning for 3 måneders fravær...

Efter jeg fandt ud af, for 3 måneder siden, at jeg var gravid, har hækle- og strikkepindende ikke ligget stille, det har mit skriveri her på bloggen derimod været. Faktisk kan jeg se at mit sidste indlæg var 3 dage før vi fandt ud af det. Det har nok skyldes at man jo ikke fortæller hele verdenen at man er gravid når det hele er så nyt, men nu hvor jeg er 4 måneder henne og alle i forvejen ved det, så kan jeg godt dele det med jer der muligvis læser min blog.

Inden strikkelysten kom tilbage....

Jeg gik fluks igang med at finde opskrifter på baby tøj, men uanset hvor jeg kiggede var alle opskrifter med strik. Men jeg fandt til sidste denne lille opskrift på en hæklet djævlehue som jeg kastede mig ud i. På dette tidspunkt vidste jeg ikke om det ville blive en pige eller en dreng, så jeg hæklede den i hvid/beige og ventede med at hækle kanten til jeg vidste kønnet. Kan I måske gætte hvad det bliver?

Jeg lånte lige Mr. P til fotograferingen :)


Strikkelysten...

Jeg har hurtigt fundet ud af at det er langt nemmere at strikke frem for at hækle baby tøj, og da babytøj er meget mindre end 'normalt' tøj går det jo lynene stærkt. Jeg har flittigt brugt Farmorfabrikken's blog og fundet mange lækre opskrifter og strikketips som ikke er til at undvære.

Den første opskrift jeg kasted mig ud i var denne strikket sommertop. Da jeg strikkede i tynder garn og mindre strikkepinde strikkede jeg efter str. 6 måneder og endte op med en str. 3 måneder. Jeg formåede at strikke ryg/for stykket 2 gange da det jo er laaaaang tid siden jeg har strikket og derfor blev alt, alt for løst, men det lykkes til sidst at blive færdig.

Det færdige resultat:

Strikkeprojekt nr. 2

Efter en vellykket strikning af baby sommertoppen kastede jeg mig ud i en strikket babyvest, også fundet på Farmorfabrikken's blog. Opskriften kan findes her. Det er en super nem og hyggelig opskrift som jeg varmt kan anbefale for nybegyndere :)

Det færdige resultat:


Jeg håber jeg i fremtiden bliver lidt bedre til at komme med oftere og lidt kortere indlæg, så det ikke bliver en livsroman som denne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar